Teambuilding
En særlig oplevelse.
Svøbsk er nogle de mest efterspurgte danske folkemusikere. De modtog en statuette som “Årets Roots-navn” ved Danish Music Awards Folk 2023. Svøbsk formår at få folk rystet ud af vante tankegange i en verden af musik, sang og dans. De efterlader folk med et smil om læben og lidt sved på panden – der er lagt op til en særlig oplevelse.
Hvem er Svøbsk?
” Svøbsk besidder en næsten hypnotisk musikalitet, som på kort tid formår at fortrylle en forsamling. I de tre år, vi har haft Svøbsk med på KIOL, har de hver gang fået en gruppe på 25 offentlige topledere til at danse lykkeligt rundt med hinanden i løbet af ca. en halv time. Og det til lyden af en violin, en harmonika, en jødeharpe og et par skeer! De lykkes med det, tror jeg, fordi de – udover at være ekstremt musikalske – er meget professionelle, kontaktfulde og elementært sympatiske. Vi bruger dem også næste år. “
Thomas Ryan Jensen, kursusleder på KIOL (Kursus I Offentlig Ledelse for ledere)
” Svøbsk skaber oplevelser som skaber samhørighed og det er råstoffet til at skabe fællesskaber. Med deres fortryllende musik bringer de deltagerne ind i musikkens forførende univers, hvor det lyttes, danses, smiles og alle kommer lidt tættere på hinanden og fællesskabet end før. Svøbsk bidrog til en uforglemmelig aften på kommunens seminar for 60 skoleleder og udviklingskonsulenter i Ballerup. ”
En deltager fra planlægningsgruppen fra Ballerup Kommune.
Hvad gør Svøbsk?
Koncert og et icebreaker-forløb bestående af danse, kor/fællessang. Svøbsk skaber et musikalsk samvær uden ord, hvor deltagerne får koblet de to hjernehalvdele. Man får set sine kollegaer fra nye sider og får fælles oplevelser. I koncertdelen udlærer Svøbsk nogle simple korstemmer/omkvæd og aktiverer og inddrager deltagerne på anden vis i deres musikalske univers. I dansedelen tager Svøbsk styringen så alle kan hengive sig til et let danseforløb, hvor der er en struktur, der er nem af forstå. Alle får danset med alle og der bliver grinet og svedt.
Svøbsk vil gerne formidle samvær omkring musik og dans og give folk en oplevelse af nærvær og glæde, som denne ordløse kommunikations-form giver.
Hvad kan Svøbsk bruges til?
Firmafester, medarbejder-arrangementer, kurser, teambuilding eller internationale møder, hvor der er brug for at “vise noget dansk”. Svøbsk bliver også ofte brugt som et festligt nærværende indslag, som kontrast til de mere fagligt tunge indslag.
Besætning:
Maren Hallberg Larsen – Harmonika, sang og danseinstruktør
Jørgen Dickmeiss – Violin, sang, mundharpe samt div. strenginstrumenter
// Theis Langlands – Klaver, sang og mundharpe
Simon Busk – Percussion, sang
Svøbsk kan komme som duo, trio eller kvartet og kan spille uden eller med forstærkning. Alt efter hvad der passer til arrangementet.
Et program kan for eksempel bestå af 10 min koncert, 10 min kor/icebreakers og laver 40 min. fællesdans, men der er mange måder at gøre det på. Kontakt os gerne for sparring hvis I har specielle ønsker.