Julekoncerter

Svøbsk – forførende folkemusik med en klang af tidløshed
Årets Rootsnavn, DMA 2023

Svøbsk elsker julemåneden hvor vi turnerer med forskellige julekoncerter.
På denne side kan du læse om vores forskellige koncerter: Juletradition, Svøbsk Jul og Svøbsk juler med børn.

 

 

Juletradition med Svøbsk og Lunau&Sund
Glæde, varme, højtidelighed og fest

In english
Auf Deutsch

Livevideoer

På forunderligste vis fletter Svøbsk og Lunau&Sund gamle nordiske julesalmer, sange og folkemusikstykker sammen og forener dem i et både traditionelt og moderne udtryk. Det får musikken til at blomstre i en stemningsfuld buket af glæde, varme højtidelighed og fest.
De fire musikere har en vidtfavnende ballast indenfor kirkemusik, folkemusik, kor og rock/pop. Sammen leverer de en forrygende flot, professionel og hjertevarm koncert, der får julestemningen til at brede sig.
Musikerne i Lunau&Sund og Svøbsk bor i den samme lille fynske landsby – Davinde. Med 500 meter imellem deres bindingsværkshuse har dette musikalske møde modnet sig igennem mange år. De blander lyden af deres to duoer og fortolker de gode julesalmer og sange i et både traditionelt og moderne udtryk som efterlader publikum med et smil på læben og varme i hjertet.

Svøbsk har igennem 20 år finpudset deres empatiske sammenspil, udgivet 6 albums og med base på Fyn spillet et hav af koncerter ind- og udenlands. Igennem karierren har de været indstillet til adskillige DMA-priser. I 2023 modtog de en DMA-statuette som årets Rootsnavn. Konceptet med at løfte arven fra fordums spillemænd og -kvinder i en balancegang mellem tradition og fornyelse har vist sig bæredygtigt. Svøbsk repræsenterer om nogen den folkelige danske musiktradition.

Lunau & Sund har specialiseret sig i en fængslende fusion af nordiske sang- og sangskrivertraditioner, sammenflettet med folk- og americana-påvirkninger, som de kalder “Nordicana”. Deres musik – de har udgivet 6 albums – emmer af en kontemplativ nordisk følsomhed, smukt suppleret af deres stemningsfulde danske tekster. De skriver stærke, enkle sange, en særlig kunstart, og for tiden er der få på sangskriver-scenen i Danmark, der gør dette ligeså godt som Lunau&Sund.

Trine Lunau: Sang
Peter Sund: Akustisk guitar, sang
Maren Hallberg: Harmonika, sang
Jørgen Dickmeiss: Violin, sang, mandolin, bodhran

” Ægteparrenes moderne fortolkninger skabte den rette julestemning i den gamle stopfyldte kirke med involvering af publikum. De fire musikere og sangere bidrog med hver deres instrument og sangstemme til en, ja himmelsk oplevelse, som Veksø-boere her efter nytår stadig taler om. “ Hans-Erik Pedersen, formand for Veksø Menighedsråd

“.. en, ja himmelsk oplevelseVeksø kirke, Hans-Erik Pedersen

Svøbsk og Lunau&Sund” kan varmt anbefales!Langå kirke, Nanne Mølhave, Præst

På smukkeste vis afsluttede GUF med en julekoncert i Strib kirke. Vi sad alle med smil på læben og varme i hjertet.Musik foreningen GUF

Et gennemført album og en smuk samling af vore elskede melodier og sange, der er blevet fornyet og fortolket på allerbedste vis… Et flot og varieret lydbillede, som sikkert ville glæde de oprindelige komponister med deres store musikalitet.Per Dyrholm, Rootszone

 


Svøbsk Jul
Julekoncert 

Vi spiller en folkemusik-julekoncert i kirken eller i en klub med masser af julestemning og fællessang i duoformat eller større.

 


Svøbsk Juler med børn
Julekoncert for børnehaver / Julekoncert for børn og familier

Vi spiller børnevenlig julekoncert for vuggestuer & børnhaver for eksempel når de er inviteret på besøg kirken i juletiden. Vi spiller julekoncert for børn og familier, nogle gang udformet som traditionel juletræsfest med en lille julekoncert og sanglege rundt om juletræet. Læs denne fine artikel fra Ringkøbing Skjern Dagbladet – der meget rammende beskriver hvad vi står for og hvordan vi juler. Julekoncerter kan arrangeres og udformes i samarbejde med arrangøren.

 

 

 

Upcoming events

2026

Sat, 14 Mar 14:00 Svøbsk Familiekoncert, Skt. Mikaels kirke, Søndre Nærå

Sun, 15 Mar 15:00 koncert, Gimming kirke, Gimming

Wed, 18 Mar 19:00 Svøbsk Trio, Padesø Kirke, Padesø

Thu, 26 Mar 19:30 Familie koncert, Sankt Mikaels Kirke, Søndre Nærå

Tue, 7 Apr 07:00 Homeroutes koncerter, Manitoba og Saskatchewan, Canada

Wed, 8 Apr 19:00 Homeroutes koncerter, Manitoba og Saskatchewan, Canada

Thu, 9 Apr 19:00 Homeroutes koncerter, Manitoba og Saskatchewan, Canada

Fri, 10 Apr 19:00 Homeroutes koncerter, Manitoba og Saskatchewan, Canada

Sat, 11 Apr 19:00 Homeroutes koncerter, Manitoba og Saskatchewan, Canada

Tue, 14 Apr 19:00 Homeroutes koncerter, Manitoba og Saskatchewan, Canada

Wed, 15 Apr 19:00 Homeroutes koncerter, Manitoba og Saskatchewan, Canada

Thu, 16 Apr 19:00 Homeroutes koncerter, Manitoba og Saskatchewan, Canada

Fri, 17 Apr 05:00 Homeroutes koncerter, Manitoba og Saskatchewan, Canada

Sun, 19 Apr 19:00 Homeroutes koncerter, Manitoba og Saskatchewan, Canada

Mon, 25 May 10:00 Friluftsgudstjeneste, Rønninge præstegårdshave, Rønninge

Tue, 26 May 19:30 koncert, Lunde Forsamlingshus, Lunde

Wed, 27 May 19:00 Svøbsk Kvartet, Aarup Kirke, Aarup

Sun, 6 Sep 15:00 Høst Gudstjeneste, Dreslette Kirke, Dreslette

Sun, 13 Dec 15:00 Juletradition (Svøbsk & LunauSund), Brenderup Kirke, Brenderup