Musik i Kirken året rundt
Forførende folkemusik med en klang af tidløshed
Årets Rootsnavn, DMA 2023

Svøbsk har igennem de sidste 20 år opnået stor erfaring med at spille i kirker i hele landet under forskellige former. Svøbsk er fortrolige med liturgien og føler sig godt hjemme med at spille i kirkerummet såvel til koncert som til gudstjeneste.

Kirkekoncert
Med flair for det nye og kærlighed til det gamle blender Svøbsk den traditionelle spillemandsmusik, egne kompositioner, salmer og sange i et personligt og levende udtryk – et sammenspil som de har finduset gennem de sidste 20 år. Svøbsk skaber en fortryllende og festlig stemning med sjæl og dyb indlevelse og søger den nære kontakt med publikum. Svøbsk består af de to virtuose og velrenomerede spillemænd Jørgen Dickmeiss (violin, mandolin, sang og guitar – og sølvbeslået rigsspillemand) og Maren Hallberg Larsen (harmonika, sang – og både kandidat i klassisk og folkemsuik harmonika, som den eneste i landet).
Svøbsk spiller kirkekoncerter som duo, trio eller kvartet med Theis Langlands (piano, mundharpe) og Simon Busk (perkussion). Igennem karierren har de været indstillet til adskillige DMA-priser. I 2023 modtog de en DMA som årets Rootsnavn. Konceptet med at løfte arven fra fordums spillemænd og -kvinder i en balancegang mellem tradition og fornyelse har vist sig bæredygtigt.

Et imponerende balancenummer mellem tradition og fornyelse. De formår at sparke liv i alt fra klassiske polkaer til et par Grundvig-salmer suppleret med eget materiale, så man ikke kan andet end fryde sig derover. ” Klaus Lynggaard, Information.

Musik til gudstjeneste
Svøbsk spiller typisk post-, inter- og præludium og akkompagnerer salmerne. Vi kan indgå i samarbejde med organist og kirkesanger, eller vi kan stå for musikken selv. Vi er fortrolige med liturgien.
Ved friluftsgudstjeneste kan vi medbringe professionelt sang-anlæg, som præst og kirkesanger også kan benytte.
Vi kan evt supplere med et par koncertnumre i sognehuset til kaffen eller frokosten.

Musik i kirken for børn
Vi har igennem hele vores karriere spillet mange familie- og skolekoncerter – igennem Levende Musik i Skolen, og har derved udviklet stor erfaring i kontakten til børn med musik. Denne erfaring har vi med, når vi – i samarbejde med kirken – laver familiegudstjenester eller koncert/gudstjenester hvor institutioner og eller skoler inviteres hen i kirken.

Folkemusik og kirke
Maren Hallberg og Jørgen Dickmeiss spiller og fortæller den fascinerende historie om folkemusikkens sammenspil med kirken gennem tiden. Via musik, sang og historier bliver lytterne ført gennem folkemusikkens og kirkens relation med bla. folkelig salmesang, åndelige viser, skæmteviser, salmemelodier, kalkmalerier, dans i kirken og ligsalmer.

Svøbsk juler / Juletradition med Svøbsk og Lunau&Sund
Vi har flere forskellige setups julekoncert eller julegudstjenester. Svøbsk juler med Svøbsk eller Svøbsk Kvartet og Juletradition som vi laver med duoen Lunau&Sund. Vi blander de gode julesalmer og sange med den nordiske folkemusik til en højtidelig og festlig koncert, der efterlader publikum med et smil på læben og varme i hjertet.  En  hjertevarm koncert, der får julestemningen til at brede sig.
Se mere her Svøbsk juler

Spillemandsmesse
Spillemandsmessen er skrevet af Michael Sommer og Ivan Damgård. En alternativ musikgudstjeneste, hvor spillemandsmusik, salmer og fællessang (og evt dans efterfølgende) udgør det festlige indhold i gudstjenesten. I samarbejde med kirkens organist og kor eller et lokalt kor fremfører Svøbsk denne messe.

Folkedans 
Et festligt og fælleskabsstyrkende indslag til sognemøder eller ved festgudstjenester. Vi har ofte lavet en kort fællesdans udenfor kirken når der har været plads og vejr til det.

Upcoming events

2024

Wed, 15th May 7:30pm Cruise ship concert, closed event, Caribbean Princess , Copenhagen

Mon, 20th May 11:00am Outdoor mass, Rønninge præstegårdshave, Rønninge

Sun, 1st Sep 11:00am Harvest mass, Agedrup kirke, Agedrup

Sat, 28th Sep 10:00am Thyregodtræf, Thyregod, Thyregod

Fri, 6th Dec 7:30pm Closed event, Rude Strand Højskole, Rude Strand