Svøbsk

Svøbsk kvartet

Svøbsk i kirken

Koncerter i børnehøjde

Teambuilding / Dans

Jul med Svøbsk

Om Svøbsk / Svøbsk Kvartet
ÅRETS NAVN ved DMA, Roots 2023

– forførende folkemusik med en klang af tidløshed

Der er lagt op til en helt særlig oplevelse med dette orkester. Med flair for det nye og kærlighed til det gamle blender de den traditionelle spillemandsmusik, egne kompositioner og sange og salmer i et personligt og levende udtryk. Svøbsk skaber en fortryllende og festlig stemning med sjæl og dyb indlevelse og søger den nære kontakt med publikum. Deres lyse og artikulerede musik og sange er rodfæstet i den blomstrende arv af traditionel musik fra Danmark og de omkringliggende lande.
De to spillemænd Maren Hallberg Larsen og Jørgen Dickmeiss som også danner par privat, har igennem 20 år finpudset deres empatiske sammenspil, udgivet 6 albums og med base på Fyn spillet et hav af koncerter ind- og udenlands. Igennem karierren har de været indstillet til adskillige DMA-priser. I 2023 modtog de en DMA-statuette som årets Rootsnavn. Konceptet med at løfte arven fra fordums spillemænd og -kvinder i en balancegang mellem tradition og fornyelse har vist sig bæredygtigt.
Begge er kandidater i folkemusik fra Det Fynske Musik konservatorium. Maren har derudover en kandidat i klassisk harmonika og Jørgen er sølvbeslået rigsspillemand.

Svøbsk har igennem årene haft mange fantastiske musikalske samarbejdspartnere – ikke mindst Simon Busk og Theis Langlands som de fortsat har fornøjelsen af at spille med i Svøbsk Kvartet (siden 2009). Deres bidrag komplementerer på fornemste vis det tæt sammenvævede musikalske værk, hvilket bl. andet kan høres på albummene “Bjergtaget” og “Den langfingrede”. Musikerne trækker på en stor bredde af musikalske udtryk som forenes med en dyb respekt for den traditionelle musik.

Det seneste album “Sorgenfri” var nomineret som årets album ved DMA Roots i 2023. ”Sorgenfri” er et jubilæumsalbum hvor Svøbsk går tilbage til udgangspunktet fra deres første album – to musikere samlet om en fælles lidenskab og forenet i et skæbnefællesskab. Albummet blev kåret som blandt de 10 bedste albumudgivelser i 2023 af RadioFolk.
Svøbsk er et meget flittigt turnerende liveorkester og var indstillet som årets live navn i 2021 og 2022 til Danish Music Awards Roots.

Line-up:
Maren Hallberg – harmonika, sang
Jørgen Dickmeiss – violin, guitar, mundharpe, sang
Theis Langlands – piano, mundharpe, sang
Simon Busk – perkussion, sang


“ This is exactly what makes Svøbsk‘s music so rewarding. It’s all so damn good and well thought out and yet the music stays close to the listener. That is not only beautiful work, but it’s also great to listen to, giving you that warm folk-feeling!
Den Langfingrede is another fantastic folk album where the folk splash and penetrates deep into your pores… Svøbsk plays excellent chamber folk music. Compositions with beautiful themes, nicely elaborated variations, dynamic B and C parts and beautifully sung pieces by Dickmeiss, such as Nu flyver jeg.  ” Music Frames, Mattie Poels

Et imponerende balancenummer mellem tradition og fornyelse. At Svøbsk er forankret i spillemandstraditionen skal der ikke herske tvivl om, men at de fire inciterende dygtige musikere ikke omgærder den med misforstået respekt betyder, at de formår at sparke live i alt fra klassiske polkaer til et par Grundvig-salmer suppleret med eget materiale, så man ikke kan andet end fryde sig derover. Et slagkraftigt argument for at tage vores egen roots-tradition langt mere seriøst end vi har for vane. Klaus Lynggaard, Information.

Flair for det nye og kærlighed til det gamle. Highly recommended! Cd Roots

Svøbsk repræsenterer om nogen den folkelige danske musiktradition. Arbejderen

Hvor andre sart stryger deres violin og guitar, piskede Svøbsk vilde folkedanse ud af deres instrumenter. Løsslupne polkaer og valse fulde af lyst. Indimellem rasende hurtigt og igen fuld af blide følelser, men hele tiden med drivende rytme gav duoen sine forfædres glade og smertefulde erfaringer – pakket ind i toner – videre til publikum. Rolf-Dieter Diehl, Celleche Zeitung

Med elegance, livskraft og nyskabelse fortolker Svøbsk. Musikken på denne cd er særdeles ypperligt udført, og vidner om en sikker optræden. Le Canard folk

Svøbsk gør det igen. Det er ikke mange grupper der overlever så længe som Svøbsk og med en sådan popularitet. Måske ligger noget af hemmeligheden i at de forstår at forny sig og alligevel formår at holde fast I traditionerne. Stevns lokal radio

Et opfriskende band, der skaber en glad og medrivende atmosfære af fest. Orkestret er en garant for en skøn aften. Folkmagazin

Upcoming events

2024

Wed, 15th May 7:30pm Cruise ship concert, closed event, Caribbean Princess , Copenhagen

Mon, 20th May 11:00am Outdoor mass, Rønninge præstegårdshave, Rønninge

Sun, 1st Sep 11:00am Harvest mass, Agedrup kirke, Agedrup

Sat, 28th Sep 10:00am Thyregodtræf, Thyregod, Thyregod

Fri, 6th Dec 7:30pm Closed event, Rude Strand Højskole, Rude Strand